Tillad, at USB og andet tilbehør opretter forbindelse til din Mac
På bærbare Mac-computere med Apple silicon skal du muligvis godkende nyt tilbehør, før der kan oprettes forbindelse.
Tillad, at tilbehør opretter forbindelse
Når du bruger et nyt eller ukendt USB-tilbehør, Thunderbolt-tilbehør eller SD-kort med din bærbare Mac-computer med Apple silicon, bliver du bedt om at give tilladelse til, at tilbehøret kan oprette forbindelse.
Hvis din Mac er låst, skal du låse den op, før du kan tillade, at tilbehør opretter forbindelse.
Hvis din Mac har været låst i tre eller flere dage, skal du muligvis låse den op for at bruge et tidligere tilladt tilbehør igen.
Hvis du klikker på Tillad ikke i advarslen, kan din Mac ikke genkende tilbehøret eller give tilbehøret adgang til dataene på din Mac. Næste gang du opretter forbindelse til tilbehøret, bliver du bedt om at tillade det igen.
Tilbehør kan stadig oplade din Mac (eller sig selv), selvom du vælger Tillad ikke.
Rediger indstillingen for tilladelse til, at tilbehør opretter forbindelse
Som standard beder din bærbare Mac-computer med Apple Silicon om, at du tillader, at nyt eller ukendt tilbehør opretter forbindelse. Sådan ændrer du denne funktionsmåde:
Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .
Klik på Anonymitet & sikkerhed.
Rul ned, klik på Tilbehør, og brug derefter menuen ud for “Tillad tilbehør at oprette forbindelse” for at vælge en indstilling:
Spørg altid: Godkend hvert tilbehør manuelt, hver gang.
Spørg ved nyt tilbehør: Godkend manuelt nyt tilbehør, første gang der oprettes forbindelse (standardindstilling).
Tillad automatisk, når låst op: Godkend automatisk tilbehør, når der opretter forbindelse til din ulåste Mac.
Tillad altid: Godkend automatisk alt tilbehør, når der opretter forbindelse.
På administrerede bærbare Mac-computere med Apple silicon kan administratorer kontrollere denne indstilling: Administrer denne indstilling med Apple Configurator.
Hvis du bruger din bærbare Mac-computer med låget lukket
Først skal du tillade, at en ekstern skærm, en mus og et tastatur opretter forbindelse til din bærbare Mac-computer. Derefter kan du bruge din Mac med låget lukket (eller med en dockingstation, hvor du placerer din Mac med låget lukket) og tillade, at andet tilbehør opretter forbindelse uden at åbne låget.